tirsdag den 1. september 2015

Sommeren er omkommet


egoisten
Jeg er helt sikker på, at sommeren er omkommet nu. Det er slut med respiratoren til hr. sommer. Ikke flere kunstige åndedræt til dig. Så kommer efteråret, hvis tilstedeværelse altid er overraskende kort. Efteråret bliver erstattet af vinter. Den altovervindende vinter. Man skal da ikke flytte sig når foråret kommer. For alle elsker jo vinter, og det er løgn. Eller lidt i hvert fald.
Personligt er jeg glad for strik og lag på lag (efterhånden en kliché at sige – men ikke desto mindre sandt). Jeg er glad for at være pakket ind i varme bløde sager. Jeg er glad for ikke at skulle tænke på at bruge tid på at barbere ben lidt for tit (Hvad min kæreste er glad for er nok noget andet). Jeg er dog ikke glad for kulden. Mørket om morgenen der gør det U.M.U.L.I.G.T. at stå op er heller ikke noget jeg holder af. Jeg er ikke glad for den røde næse jeg næsten får så snart jeg tænker på at skulle udenfor (Rudolf og jeg er i familie – ingen tvivl). Men man kan ikke få både pose og sæk. Så sådan er det jo.
Derfor, mine damer og herrer fokuserer man på det positive. Og desværre også det negative, andet er umuligt.
Men her kommer jeg og redder Danmark i nød. Jeg må tænke mig til de mange klapsalver i kommer med, men det er fint for mig.
For jeg vil over det næste stykke tid skrive om de positive ting ved vinter, mørke og kulde. (Det er altid godt med lidt udfordringer, som man siger)
Så har i noget at glæde jer til. I behøver ikke takke mig.


//L

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere