onsdag den 15. april 2015

Besejret

FullSizeRender-9.jpg
Som i nok har gættet indtager jeg ovenstående måltid, netop hjemvendt fra fitness. Jeg tænkte, at det var hvad der var behov for i dag, der var jo sol og varme i København (og andre steder). 
Jeg må dog indrømme at jeg blev fælt skuffet da jeg hældte koldskålen ud. Hvad er det? Det er jo næsten tyndere end vand (i ved hvad jeg mener)? Det er ikke fordi jeg aldrig har smagt koldskål før, har bare aldrig oplevet den så tynd. Jeg ved hvad i tænker, og ja det er store problemer. Især i samspil med kammerjunkere. Jeg har kigget væk fra den koldskål i 20 sekunder, og næste gang jeg (med skepsis) skænker den et blik har den fortæret mine kære kammerjunkere. Så blev det straks værre. Man skal dælme være hurtig til at spise sin koldskål, hvis man foretrækker at der stadig er lidt bid i kammerjunkerne. Og det er en udfordring i sig selv, når den koldskål er så flydende! Jeg må derfor indse og indrømme at jeg havde tabt til koldskålen.  

Men sig mig lige, er alle de typer af koldskål som man køber i butikker så flydende? Jeg har altid kun fået hjemmelavet koldskål, og den var noget tykkere. Så hjælp mig lige her. 

Hvor intet vover, intet vinder. Tror dog for fremtiden at jeg spiser kammerjunkerne uden koldskålen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere