onsdag den 15. april 2015

Besejret

FullSizeRender-9.jpg
Som i nok har gættet indtager jeg ovenstående måltid, netop hjemvendt fra fitness. Jeg tænkte, at det var hvad der var behov for i dag, der var jo sol og varme i København (og andre steder). 
Jeg må dog indrømme at jeg blev fælt skuffet da jeg hældte koldskålen ud. Hvad er det? Det er jo næsten tyndere end vand (i ved hvad jeg mener)? Det er ikke fordi jeg aldrig har smagt koldskål før, har bare aldrig oplevet den så tynd. Jeg ved hvad i tænker, og ja det er store problemer. Især i samspil med kammerjunkere. Jeg har kigget væk fra den koldskål i 20 sekunder, og næste gang jeg (med skepsis) skænker den et blik har den fortæret mine kære kammerjunkere. Så blev det straks værre. Man skal dælme være hurtig til at spise sin koldskål, hvis man foretrækker at der stadig er lidt bid i kammerjunkerne. Og det er en udfordring i sig selv, når den koldskål er så flydende! Jeg må derfor indse og indrømme at jeg havde tabt til koldskålen.  

Men sig mig lige, er alle de typer af koldskål som man køber i butikker så flydende? Jeg har altid kun fået hjemmelavet koldskål, og den var noget tykkere. Så hjælp mig lige her. 

Hvor intet vover, intet vinder. Tror dog for fremtiden at jeg spiser kammerjunkerne uden koldskålen.

torsdag den 9. april 2015

En tidlig torsdag

Kan vist roligt sige, at jeg ikke længere er så god til at stå tidligt op. Tidligt som i at møde kl. 8. Og så tænker i nok "ja ja, tag dig nu sammen", og ved i hvad? Jeg tænker præcis det samme. Jeg ved ikke hvad der er sket siden gymnasietiden. Her var det helt normalt at møde kl. 8, nu er det jo døden. Derudover vil der være ramaskrig hvis man skal være på studiet fra 8 til 14. Jeg tror sågar jeg ville begynde at planlægge min egen begravelse inden.  Det er dog ikke sket endnu, hvorfor jeg stadig lever i bedste velgående. Men i gymnasiet var det jo hverdag. At man i gymnasiet også var ved at falde ned af stolen hvis man skulle læse tyve (!) sider i historiebogen til den kommende uge. Hvad tænkte underviseren dog!? Hele 20 sider? Det var det helt skørt! Men ak, nu kan man da savne gymnasietidens umådelig lille lektiebyrde. Men det var sådan set slet ikke det indlægget skulle handle om.
Jeg formåede ikke helt at gå tidligt nok i seng i går (og min kæreste ville kigge mærkeligt på mig, fordi jeg gik i seng før 12) så det var død og djævel at skulle stå op i dag. Og at min kæreste lå ved siden af og så sød ud, gør det jo heller ikke lettere. Endte også med at snooze i en hel time. Så jeg havde en halv time at blive klar på. Fik jeg sagt, at jeg er langsom til at komme igen (igen, spørg min kæreste. Han lider under det, og han skulle virkelig have en medalje!). Jeg var kommet i tøjet og havde lige 15 min til at spise morgenmad, og det var jo helt fint, lige indtil jeg valgte at tænde min computer. Jeg kunne jo godt liiige nå at læse et par blogindlæg, kan jo sagtens spise samme tid. Og det er jo løgn.  Så endte med at liste-løbe rundt i hele lejligheden, med en tandbørste i kæften, mascara på det ene øjenlåg og hoppede over de ting og sager der lå i vejen på gulvet. Den nye bondbabe. Men jeg kom alligevel for sent. Det jeg ikke begriber er dog, at jeg gør det hver dag. Om jeg skal møde kl. 8 eller kl. 10, det er ligemeget. Så at være bondbabe er ved at være et morgenritual for mig, om jeg vil det eller ej.
Der var engang hvor jeg var i god tid, og altid havde tid til morgenkaffen, det blødkogte æg og et eller andet fra netflix, men det er en svunden tid. Lad os holde et minuts stilhed.

mandag den 6. april 2015

No more vacation

FullSizeRender.jpg
Er på nuværende tidspunkt i toget og på vej til kære København. Har haft en fantastisk ferie hjemme hos de gamle i Odense. Havde planer om at læse lidt, hvilket dog ikke skete. Men let's face it, det overrasker ingen. Det stod FERIE i min pande i onsdags, og det skulle ikke erstattes af studie. Alting til sin tid som man siger, ikke sandt? Tænker jeg når det i denne uge (løgn). 
Der har været problemer med togene, hvorfor jeg frygtede kaos og lang ventetid, men det havde jeg slet ikke behøvet. Jeg ventede ikke længe før der kom et tog mod københavn, og ved i hvad? Jeg har hele fire sæder for mig selv, ikke dårligt tænker i nok? Ja, jeg beklager mig heller ikke. Bruger selvfølgelig alle fire. Ikke noget der. Et til min tunge legemsdel, et til at slå benene op på, et til jakken og håndtasken (lyder som en gammel dame, jeg ved det godt) og det sidste til bagagen. Man skal jo ikke nøjes!
For en god ordens skyld skal det selvfølgelig nævnes, at der næsten ikke er nogle folk med toget. Bare så i ikke tror, at jeg er (så) egoistisk.
Håber i har haft en dejlig påske! 

torsdag den 2. april 2015

Tough life




Har smækket den tungeste legemsdel jeg ejer i sofaen og smidt benene op. Derudover meget stolt af at have begyndt fødslen på en mindre strategiopgave. En hel halv side er blevet skrevet. Om jeg har det hårdt? Det kan jeg da lige love jer for! Jeg er blevet kørt hjem, kommet hjem til et fyldt (og noget mere inspirerende) køleskab, kommet hjem til en fantastisk kaffe og så skal man også leve med at få service og kærlighed. I kan vel nok fornemme de hårde kår jeg må leve med.  Jeg har taget en for holdet, så er det sagt.


Det er påske og jeg har undervisningsfri helt frem til mandag (Det er ikke ferie, bare lige for at gøre opmærksom på min hårde tilværelse).
Mine planer er ikke mange, men de jeg har inkluderer godt selskab og mad. Det betyder at mit hjerte og min mave er glad, og så er der jo næsten verdensfred. Jeg sætter selvfølgelig resten af påsken af til strategiopgaven og lidt læsning (av hva'?).

Jeg håber i får en fantastisk påske, og hvis i synes jeg har det lidt hårdt er i velkommen til at fælde en tåre for mig.








Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere