onsdag den 19. juni 2013

Silence

Jeg har 2 eksamens meget tæt på hinanden, men så er jeg også færdig og er klar til den der pæne hue! Derfor vil der altså være stille herinde indtil da.
Jeg krydser alt hvad jeg kan -  det også gælder mit hår, det "krydser" adskillige gange...
Jeg skal og og trække en eksamenstekst til fransk (24-timers prøve) imorgen klokken otte. nervøs? oh yes! Men nu må jeg se. Der er heldigvis nogle fra holdet, der har trukket idag og skal op imorgen. Hvis jeg er i tvivl om noget, kan jeg jo altid spørge dem.
Men efter fransk står den på religion, det er jeg også begyndt at læse op til, da jeg meget gerne vil med til en fødselsdag i København!

Men ja, vi ses på den anden side!

torsdag den 13. juni 2013

Textures Highstreet

Textures High street


Langt om længe kom den. Tre outfits med varierende struktur, og denne gang har jeg benyttet tøj fra diverse highstreet mærker. Om alle stykker tøj stadig er at få i de forskellige butikker ved jeg ikke. Jeg har blot tager dem direkte fra polyvores udvalg. 
Synes selv det er blevet tre fine outfits, som jeg godt selv kunne finde på at hoppe i. Kan dog også sige, at det har været svært at finde tøj i sort med en anderledes struktur, som også holdt sig inde for et rimeligt budget. Men det har været sjovt og "udfordrende"! 
Grundet at varmen langt om længe er kommet til Danmark, har jeg valgt at fokusere på sommerpræget outfits. Jeg har derfor gået uden om lange bukser og store strikbluser mm. 

Der er selvfølgelig nogle stykker tøj jeg bedre kan lide end andre, heriblandt toppen fra Cos i det første outfit. Kan godt lide, at den har flere lag, og så endda med forskelligt stof. Her får du hvert fald et stykke tøj med struktur i, og så til en rimelig sum penge. Win! 
Jeg har valgt at sammensætte toppen med et par velourshorts fra Monki. Dette skaber en kontrast med feminin mod en mere sporty top (grundet det net/mesh-agtige stof). Da toppen også på samme tid er meget klassisk har jeg valgt at sætte et par grove bikerboots til. Jeg er stor tiltaler for kontraster, og da jeg så mit snit for at tilføre endnu en kontrast, benyttede jeg mig selvfølgelig af det! 

Det næste sæt er også med flere forskellige strukturer, derudover også forskellige stilarter. Toppen fra Monki er i det der syntetiske stof med små huller i (ligesom basketballtrøjer), jeg har valgt at underbygge dette sporty look med en sort kort top. Jeg kunne også have valgt en blonde-BH, så havde jeg fået et lidt mere feminint look. Derudover har jeg valgt at sætte den ombloggede nederdel fra Zara til. Den har en fin struktur, der ikke er alt for prangende. Derudover kan jeg godt lide detaljen med, at den er asymmetrisk. Overvejer selv at klikke den hjem, men tror jeg holder mig i skindet! Nå, men til det sæt har jeg igen valgt at bruge nogle lukkede sko. Her nogle mere feminine end de foregående.  De er nogle cowboystøvler i ruskind, hvor skaftet falder fint og blødt. Sammen med nederdelen udgør de to det mere feminine i outfittet, hvor nederdelen nok tager førstepladsen.

Det sidste sæt er der måske knap så mange forskellige strukturer i. Men ikke mindst er det et pænt outfit! De er selvfølgelig forskellige strukturer i, men de er meget mere diskrete end de to foregående outfits. Men mit udgangspunkt var faktisk nederdelen, det var det første item jeg valgte til outfittet. Jeg m¨her indrømme, at det var lidt svært, at finde en top som passede godt til. Nederdelen er tætsiddende, asymmetrisk og draperet. Derfor var jeg velvidende om, at det skulle være en mere "neutral" top, så der ikke ville ske for meget i outfittet og det hele vil ende i kaos. Jeg valgt så at finde en lidt mere boxy  top, med en læderdetalje på ærmerne. Det vil give et mere maskulint og androgynt modspil til den mere feminine nederdel. Derudover den kontrast, at nederdelen er tætsiddende og feminin, og toppen er boxy og maskulin.
Af sko valgt jeg nogle med en plateau på. Da jeg ikke har så mange forskellige strukturer i de forskellige stoffer, har jeg prøvet at få indført nogle kontraster og noget kant til outfittet. Jeg endte derfor med disse sandaler fra Zara, da de opfyldte mit ønske om en plateau. De er lidt mere "klodset" i modsætning til den mere "elegante" nederdel.

Til alle tre outfits skal der selvfølgelig smykker, makeup, taske og en frisure til. Da dette er meget individuelt har jeg udeladt dette i min collage. Herved får man/i også muligheden for at sætte et mere personligt præg på sit/jeres outfit. 

Pris samt mærke på de forskellige stykker tøj kan findes HER

Hvad synes i om disse sæt? Er det inspirerende eller overflødigt?

søndag den 9. juni 2013

Final-fucking-ly!




Efter lang tids søgen har jeg ENDELIG fundet det!  Jeg har været igennem alle potentielle butikker i Odense og et utal af webshops for at finde noget jeg kunne bruge. Noget jeg synes var pænt, noget jeg ville betale for. Det var noget af en prøve! Men da jeg så tilfældigvis gik ind i Weekday, hang den der. Lige præcis den (faktisk dem..) det skulle være. Jeg hev de tænkelige størrelser med mig og gik glad og tilfreds ind i prøverummet. Jeg fik det på, og jeg var ikke i tvivl et eneste sekund. Det var det, jeg skulle have, bum! 
Jeg vil endnu ikke røbe helt hvad det er, men blot nøjes med, at give jer et par billeder. Måske i allerede kan gætte hvad det er?

fredag den 7. juni 2013

Time for a train

Sidder lige pt. i et tog mod København, turen går nemlig mod min kære søster (eller én af dem)!
Grundet en AT-eksamen der ikke gik helt tilfredsstillende, sagde min søster at jeg da skulle komme hen til hende. Komme til gadefest i København. Komme og fejre, at jeg har overstået danske gymnasiers største fejltagelse: AT. Dertil er der også nogle gode shoppingmuligheder, ahem! Deriblandt Acne lagersalg imorgen (Lørdag) - "du-må-lige-have-mig-undskyldt-jeg-skal-lige-trække-over-på-mit-kort"-stemning i mit materialistiske hjerte!
Så kl. 16:15 siger jeg hej til gode og glade dage, hej til søster (+ søs' veninde og kæreste), hej til gadefest, hej til shopping, hej til Acne lagersalg og hej til minus på kontoen.

Forssten har jeg noget nyt på. Den kan lige skimtes på ovenstående billeder. 6 ord; jeg er allerede glad for den.


onsdag den 5. juni 2013

Ready? Oh no!


Bum bum bum. Eksamen i morgen. kl. 8:30. Alt for tideligt. Første mundtlige i år. Almen Studieforberedelse. Gider ikke.

Mundtlige eksaminer har aldrig været min stærkeste side. Men nu skal man jo til det igen, ærgerligt! Jeg har tre mundtlige eksaminer, der skal overstås. Herefter er jeg stu-fucking-dent. Og hurra for det!
Jeg starter ud med en AT eksamen. Vi skulle selv vælge emne (overemne var blevet givet; kampen for det gode liv). Jeg har valgt, at vælge organdonation og transplantation. Så lige nu sidder jeg og kæmper med etik og transplantationen i praksis samt immunosuppressiv behandling. Men jeg tror den er ved at være der nu!
Jeg er spændt på at se, hvordan det går imorgen. Kryds fingre for mig!
Hvordan og hvorledes for jer? Har i fyrretusinde eksaminer, eller?

ps. på billedet ses min "nye" taske. Den skal bruges til galla (lige om lidt for fanden!) Billeder kommer senere!

Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere