søndag den 26. maj 2013

Instaweek #1

Som bekendt er jeg jo også aktiv på instagram (fancy, huh). Ovenover har jeg samlet lidt billeder fra den sidste uges tid
Så sent som idag valgte jeg, at slikke glasset med smørepålæg med kakao. Så lækkert! Jeg skulle lige have noget, der kunne løfte min grammatiklæsning op. Næste skriftlige eksamen er nemlig engelsk, og det er allerede på mandag (stress). Så det meste af idag har gået med at læse engelsk grammatik og lidt overspringshandlinger engang i ny og næ.. 
Dog har det været lidt sjovere end normalt, da jeg har fået en ny computer. Underligt, det ved jeg ikke? 

Derudover har jeg fået min studenterhue. Det var den tidligere omtalte pæne ting, som jeg har ventet i lang tid på at få! Der er blevet indgraveret lidt i skyggen af huen; "Aldrig færdig altid på vej (Ps. betalt af mor og far)" - noget for noget, som man siger. De var så søde, at betale studenterhuen for mig, og så skulle dette stå i skyggen. Det kan jeg lige leve med, synes selv det er lidt hyggeligt, hæhæ! 

Så har jeg kigget på farvekort (voksen type). Jeg har et par stole, som jeg skal have malet, inden jeg flytter til københavn. Det er altså et større projekt at skulle udvælge en farve, det er så mange pæne af slagsen! dog har jeg (heldigvis?) to andre stole hvor farven skal passe til, derfor havde jeg indskrænket mig en del. Jeg tror jeg er kommet frem til den endelige farve. Den er gul/grøn/lime-pastelfarvet (du hørte rigtig, hverken sort, grå, hvid eller lignende!). Om ikke andet kan man jo altid male det over. Så hvis jeg bliver træt af det om et år eller sådan, er det ikke et problem. 

Så har det været et par gode dage, med godt vejr. Det har resulteret i, at jeg har vist mine små blege ben frem i offentlighede (efter en del overtalelse..) Jeg har dog forsøgt mit bedste på at få lidt farve, ved at opholde mig udenfor i min have. Synes dog ikke, der er sket den store forskel! 

xxx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
København S , Danmark, Denmark
20 år, bosat i København. Jeg har en stor forkærlighed for alt der er sort. "Desværre" har jeg også en smag, som er for dyr til min pengepung. Derfor vil der her på bloggen også blive skrevet om mange urealistiske drømme og ønsker. Her gerne efterfulgt af et mere realistisk ønske.

Faste læsere